Efter lockouten er de dovne lærere-nu blevet dygtige og engagerede.

Det har været virkelig frustrerende, at retorikken henover lockouten har heddet sig, at lærere er dovne, ugidelige og ikke vil ledes. Det ville være skønt, hvis flere så det store stykke arbejde vi hver dag påtager os.

Nu har regering så grebet ind og tak for det. Vi kan alle komme videre, og det bliver under alle omstændigheder dejligt at vende tilbage den normaliserede hverdag, her og nu.

Og vi lærere kan glæde os, over en kortere periode med politikernes retoriske roser. Hvor vi kan få lov til at høre, hvor hårdt arbejdende og kompetente vi er. Men vi ved jo godt, at det ikke varer længe. Måske indtil næste PISA undersøgelse eller offentliggørelsen af årets afgangskaraktere. Det er jo kun et spørgsmål om tid, inden ormen har gnavet sig igennem æblet.

Den lille orm har så småt allerede, næsten inden eleverne har sat deres ben på skolerne efter lockouten, stukket sit mørke hoved frem. For i dagspressen kan man konstatere, at det vil være lærernes skyld, hvis den kommende folkeskolereform ikke lykkes. Er det ikke lidt ligesom med fodboldlandsholdet? Hvis de taber, er det deres skyld og hvis de vinder så er det vores fortjeneste. Det må være befriende for politikerne at have en så tydelig en syndebuk, de kan blive ved med at prygle.

Hvis den nye folkeskolereform skal lykkes, er det nok en god ide at lytte til lærerne, og til de forskningsresultater som foreligger. Ud over at timetallet ikke har den store betydningen giver John Hattie i sin undersøgelse også udtryk for at lærerens status er vigtig. Så måske var det vejen frem, at fokusere mere på den status lærerne har i samfundet. På nuværende tidspunkt ikke noget at råbe hurra for, takket være politiker og media.

En anden mulighed kunne være at bruge flere ressourcer på den gruppe som folkeskolen hidtidigt har tabet. Hvem er de mere præcist? Måske var det rart for alle at vide mere om denne gruppe af elever. Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvor bor de? Hvilken opbakning ydes der hjemmefra? O.S.V. Det ligger klart, at det er svært at bryde den sociale arv. Men hvordan skal lærere hamle op med hjem uden bøger og hvor forældrene ofte giver udtryk, at de ikke kan stille noget op.

Så kære politiker og skoleleder, hvis svaret kun bliver flere timer uden fornuftig forberedelsestid og uden flere lærerressourcer, så bliver folkeskolereform endnu en elev der ikke bryder den socialearv!

Venlig hilsen
Tina Hippe Hansen
Fortly 3.B

April 2013